Gyldendal 2022. Hardback, 193 sider. Udgået bibliotekseksemplar. Mærkat på forsiden, ellers pæn
"København, udateret" af Villads Andersen er en rammende og unik
fremtidsroman om en sørgende far og verdenen omkring ham, der har tyet
til ekstremer i klimakampens navn. Andersen har mistet sin søn og
hans ægteskab er gået i vasken. Nyskilt, depressiv, sørgende og vred
står Andersen alene tilbage i et København, der ikke vil kendes ved ham. I
romanens ikke så fjerne, udaterede fremtid er hele Danmark underlagt
Brodenberg Bevægelsen, en organisation, der på få år er blevet
omfattende og magtfuld nok at diktere slagets gang og gøre hele landet
mere grønt. Overvågning, moralisering og politisk manipulation er
dagligdag for Bevægelsen, hvis unge følgere ikke er ræd for at bruge
mere direkte og voldelige metoder for at nå deres mål. De dedikerede
unge har ingen forståelse overfor de mere forsigtige ældre generationer
og skyr alle, der ikke har meldt sig ind - også deres egne familier. Fordi
Andersen ikke er medlem af Brodenberg Bevægelsen, nægter butikker og
restauranter bestyret af medlemmer at betjene ham og sælge ham ting.
Utrolig
isoleret og fortabt kaster Andersen sig ud i at skrive et terapeutisk
brev dedikeret til Frederik i et forsøg på at bearbejde sin sorg.
Andersen føler sig overvåget, hvor end han går, mens han kæmper med
store huller i sin hukommelse og desperat forsøger at afklare, hvorfor
han mistede sin søn. "København, udateret" er skrevet af Villads
Andersen, forhenværende taleskriver for Mette Fredriksen og radiovært på
P1. Romanen er hans forfatterdebut.