Turbine 2020. Heftet, 244 sider. Signeret og med hilsen på titelblad.
Samlet udgivelse af digtsamlingerne Guld, No Hard Feelings og Resort
For første gang kan man nu købe Victor Boy Lindholms anmelderroste
Hyklertrilogi samlet i ét bind. De tre udgivelser har gjort Victor til
en af de mest læste unge lyrikere på den danske forfatterscene og med
emner som miljø og klima, flygtninge og dårlig samvittighed,
overforbrug, fitness og charterferie har Victor siden udgivelsen af
første bind, GULD, skrevet direkte ind i og om vores alle sammens klode i
hurtig forandring.
Igennem de tre bøger i hyklertrilogien
spørger Victor Boy Lindholm, hvordan man er menneske i en ny slags tid.
Den evigt forbundne, den altid kriseramte og den konstant opdaterende
nutid er kilden til den skyld, som den såkaldte hykler taler om i
trilogien. Hykleren vil gerne være politisk aktiv, men også feste.
Hykleren vil gerne engagere sig, men hvor skal man starte, når klimaet
kommer, når mellemøsten eksploderer, når finanskrisen kradser og
flygtningenes tragiske skæbne hjemsøger en om natten. Hvem er man, når
man er for udmattet til at deltage i samfundet, når man ligger konstant
scrollende i sin seng og ser på krigen, der kører igen? Tidens egentlige
spørgsmål er: hvorfor skal jeg sortere skrald, når apple køber guld fra
guldminerne i Congo, hvor børnene arbejder med små trætte træningsøvede
hænder? Er der overhovedet et svar på det spørgsmål?