Tiderne Skifter 2004. Hardback, 296 sider.
På kanten til et nyt årtusind undersøger Trond Berg Eriksen i denne bog, hvad det egentlig er vi fejrer. Hvad er denne tid, der er gået to tusind år af, egentlig for noget? Menneskets
oplevelse af tid er én ting, historiens og naturvidenskabens
tidsopfattelse en anden. Hvilke forestillinger har man haft om tidens
væsen tidligere i historien? Tidens historie er
kulturhistorie, når det er allerbedst: Forfatteren gennemgår
filosoffernes og kirkefædrenes forståelse af hvad tid er og hvad tid
betyder - fra den græske antik og frem til vore dage. Han fortæller
tidsmålingens historie og historien om de forskellige kalendere, som
paver og statsledere har forsøgt at indføre for at gøre sig til herre
over befolkningens tid. Og han lader læseren tage del i spændende
refleksioner over fænomenet tid i vores liv - et tiden et nyttigt
instrument, eller er den en diktator som styrer os nådesløst? Hvorfor
opfattes tid i dag ofte som en mangelvare? Tidens historie er en beretning om hvordan mennesker har opfattet, målt, brugt og misbrugt tiden op gennem historien.