Modtryk 2005. Heftet, 138 sider
I august 2002 fik Tove Hvid konstateret kræft i knoglemarven. En kræftdiagnose giver mange tanker om døden, men for Tove Hvid
har den også givet livet en ny dimension. Den bestandige bevidsthed om
døden giver livet større fylde, samtidig med at den giver større
ensomhed. Tove Hvid fortæller om sin kamp, som ikke så meget
er en kamp for at forlænge livet, men mere en kamp for at bevare
livskvalitet og værdighed, indtil døden siger, at nu skal det være nu.
Hun kritiserer de hårde nitter inden for lægeverdenen, som ikke altid er
hjælpsomme i det projekt, og hun er taknemmelig over, at der også er
mange læger og sygeplejersker, der tager hånd om sjælen, samtidig med at
de ved noget om krop og kræft.