Bazar 2006. Stor paperback, 380 sider. Pæn
Under en udgravning i Østford uden for Oslo finder et team af norske og
udenlandske arkæologer et relikvieskrin af guld. Det to tusinde år gamle
skrin indeholder en hemmelighed, der vil ændre verdenshistorien. En
hemmelighed som mægtige kræfter vil gå langt for at sikre sig. Men de
forregner sig. De overser Bjørn Beltø - arkæolog, albino og bogens
underfundige jeg-person. Da den højt ansete leder af udgravningen
skyndsomst bortfører skrinet, stjæler Beltø skrinet tilbage. Hans iver
efter at opklare mysteriet sender ham ud på en rejse i Europa og
Mellemøsten - en rejse, hvor han, med en berettiget paranoia, føler sig
jaget af mystiske kræfter og lyssky organisationer. Cirklens ende udkom første gang i 2001 - to år før Dan Browns bestseller ´Da Vinci Mysteriet´. Brown og Tom Egeland trækker store veksler på det samme kildemateriale og berører selvsagt flere af de samme tematikker.