Gyldendal 2008. Hardback, 307 sider
Bogens 12 samtaler og kapitler giver læseren et levende og nuanceret
indtryk af det dedikerede, magtfulde og ansvarsfulde, men også
indlevende og humoristiske menneske. "Han er ikke kun det
pligtopfyldende, strenge, ordentlige ansvarsfulde menneske," siger Ane
Mærsk Mc-Kinney Uggla om faderen. Læseren får ny viden om
virksomheden A.P. Møller – Mærsk. Gennem hele sit liv har Mærsk
Mc-Kinney Møller været sig yderst bevidst om forvalte den mægtige arv
fra sin far, A.P. Møller, bedst muligt, og han har i årevis kæmpet med
at få generationsskiftet på plads. Læseren får indblik i de
overvejelser, der har ligget bag udpegelsen af de personer, der i dag
tegner A.P. Møller – Mærsk samt et indblik i rederens håb om, at en ny
generation i familien Møller vil nå til tops i det danske
verdensforetagende.I bogen opridser nøglepersoner som Poul
Svanholm, Jan Leschly og Michael Pram Rasmussen de centrale udfordringer
for virksomheden fremover. "Måske kan han engang imellem have en vis
lyst til at bande over mig, men når dagen er omme, respekterer han, at
vi i den nye ledelse må gøre det på vores måde. Han ved godt, at jeg
ikke bare siger javel! Men det kræver meget – efter et langt liv – at se
andre gøre tingene anderledes. Det forstår jeg inderligt godt. Han har
tilført denne virksomhed så meget, og nu skal han tro på, at vi andre
også kan," siger Michael Pram Rasmussen.Endelig giver bogen et
indblik i de dramatiske omvæltninger, som også har præget Esplanaden. I
bogen bryder tidligere topchef Jess Søderberg tavsheden om sit brud med
hr. Møller