L&R 2020. Heftet, 314 sider. Brugsspor
Tue
vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive.
På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser,
landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren
prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin
bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis
der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i
udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie
uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også
fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig
trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden
nogensinde at glemme, hvor man kommer fra.