Gyldendal 2018. Hardback med smudsomslag, 231 sider. Pænt eksemplar.
Lene Bredsdorff levede en aktiv pensionisttilværelse med litteratur,
musik og rejser, da hun i 2012 fik konstateret Alzheimers. Her fortæller
hendes mand, Thomas Bredsdorff, om hendes sygdomsforløb, fra de første
symptomer viser sig, til hun fire år senere kommer på plejehjem. Det er
en fortælling om tab – af hukommelse, sprog, tids- og rumfornemmelse og
ikke mindst samliv. Men det er også en fortælling om uventede
lyspunkter, om det uundværlige aktivitetscenter Klarahus, om timerne med
musikterapeuten Hugo og om pludselige glimt af klarhed og glæde. Tøsne og forsytia er
et personligt vidnesbyrd om alderdom og Alzheimers, men det er også en
litteraturkritikers undersøgelse af aldringens filosofi og Alzheimers'
idéhistorie – en bog, der nærmer sig det store og smertelige spørgsmål:
Hvad er et menneske uden hukommelse?