Gyldendal 2019. Halvlærred, 275 Sider. Pænt eksemplar.
Hvad
vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette
spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der
tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret
af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og
kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på
turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til
seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo
sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo
sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo
futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver
ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er
nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed. Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og
læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den
europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en
lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til
Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.