GBK 2019. Hardback, 352 sider
En medrivende historie om en gruppe modige, unge danske mænd, der – ofte
ad omveje, der førte dem kloden rundt – kom til at flyve Spitfires i
allieret tjeneste. Det er krigens år fortalt gennem en personlig
historie – om flugt fra Danmark, lejrliv og kampmissioner. Det er viljen
til (og kampen for) at gøre en forskel og kæmpe for friheden, ofte med
livet som indsats. "Med vinger og våben" tager udgangspunkt i fire
unge, danske piloter: Kaj Birksted, Kjeld Rønhof, Thomas Sneum og Palle
Thomsen. Deres veje krydser hinanden - og undervejs med mange andre mænd
og kvinder, piloter såvel som soldater og civilister af bl.a. dansk,
norsk, hollandsk, engelsk, canadisk og amerikansk nationalitet.