Cicero 2010. Hardback, 275 sider. Udgået men pænt bibliotekseksemplar
Roseanne McNulty nærmer sig de 100 år og er stadig på det psykiatriske
hospital i Roscommon, hvor hun blev indlagt som ung. Nu nærmer tiden
sig, hvor hospitalet må lukke og Roseannes læge, Dr. Grene, har ansvaret
for at fortælle det til sin patient. Gennem sine samtaler med hende
lærer Dr. Greene mere og mere om Roseanne, og det liv hun har
tilbagelagt. I sin hemmelige dagbog har Roseanne samlet sit livs
tragedier og passioner. Dagbogen bærer på minder fra Roseannes opvækst
på landet i 1930'ernes Irland, hvor borgerkrigen og en turbulent
familieskæbne præger hendes barndom. Roseanne har også skrevet om den
tid, da hun gifter sig med Tom McNulty og tror, at hun har fundet
kærlighed og tryghed – og hvordan en frygtelig misforståelse, der bunder
i fordomme og svig, truer hendes spinkle lykke og ændrer hendes liv for
altid. Det hemmelige skrift er en roman om, hvordan menneskelig
ondskab, uvidenhed og fejhed men også godhed og kærlighed kan forme en
skæbne.