GBK 2006. Hardback med smudsomslag, 406 sider.
Los Angeles i 1991. Maximilian Ophuls bliver brutalt myrdet på datteren
Indias dørtrin af sin kashmirske chauffør, en mystisk mand der kalder
sig for klovnen Shalimar. Max er en af heltene fra den franske
modstandsbevægelse. Han er en legendarisk kvindebedårer der har været
USA's ambassadør i Indien, og som har ledet kampen mod den
internationale terrorisme. Men hvem er Shalimar? Og hvorfor myrder han
Max? Er mordet politisk eller personligt motiveret?
Dette er historien om Max, hans morder og hans datter - og om den kvinde
der binder dem sammen. Historien bevæger sig fra Californien til
Kashmir, fra Europa under Anden Verdenskrig til den moderne terrorismes
verden. Og undervejs får vi fortællinger om prinsesser og dæmoner, om
konger der må forsvare deres riger mod ondskab, og om uundgåelige krige
der tilsyneladende er uden ende. Men her er også godhed, magi og
mirakler, og ikke mindst kærlighed - lykkelig og ulykkelig, uimodståelig
og dødelig farlig.