Holkenfeldt 2005. Heftet, 224 sider. Læsestribe
Da den studerende Sarah Markham kommer og beder privatdetektiven Sunny
Randall om hjælp til at finde sine biologiske forældre, indser Sunny, at
hun må påtage sig opgaven – om ikke andet så bare for at aflede sin
opmærksomhed fra sit eget rodede privatliv. Sarah har længe følt, at der
var noget forkert ved hendes familie, og selv om hendes far har været
kærlig, har hendes forhold til moderen mildest talt været køligt. Sunnys
indledende undersøgelser får dog foruroligende følger. Privatdetektivens
liv og arbejde kommer på en underlig og farlig måde i vejen – inden
efterforskningen har mulighed for rigtigt at komme i gang, er to af
hovedpersonerne døde, og Sunny ligger igen på briksen hos sin psykiater
og leder efter et spor i sin egen fortid. Det, hun opdager, kan knuse
Sarah Markhams familie og ødelægge hendes opfattelse af sig selv, mens
Sunnys egne meninger sættes på en hård prøve.