Gyldendal 2020 (1. udg, 1. opl). Hardback, 496 sider. Pænt eksemplar
Poul Smidt tegner i sin politiske biografi et portræt af Frederik 8. og
ikke mindst af den tid og de begivenheder, der kom til at farve hans liv
som kronprins og konge. Hans skæbne var bestemt, men hans rolle var
vanskelig. Han var en kronprins og konge, der skulle finde sin vej i en
turbulent politisk tid, og snubletrådene på hans vej mod tronen var
mange. Gennem blandt andet familiens egne beretninger og breve
skriver Poul Smidt fortællingen om en mand, der levede 42 år som
kronprins og 6 år som konge – om manden og mennesket, om hans store
kongelige familie og dens forhold til hinanden og tidens begivenheder,
og ikke mindst om en tid af Danmarkshistorien med forfatningskamp og
Systemskiftet i 1901. I historieskrivningen har Frederik 8. været
klemt mellem sin far Christian 9., Europas svigerfader, og sin søn
Christian 10., der blev genforeningens og besættelsestidens konge. Men
trods et par dramatiske slag på parlamentarismens kant, fremstår han
endeligt som den første danske konge med vilje til folkestyre. Klemt var
han også i familien. Christian 9. holdt valgte at holde sin søn ude af
magtens cirkler, og hans mor og søstre kom aldrig til at acceptere hans
hustru, den svenske prinsesse Louise.