Dafolo 2023. Heftet, 138 sider
Psykologisk tryghed er blevet et vigtigt begreb i mange sociale
sammenhænge, f.eks. i arbejdslivet. Det giver god mening, eftersom frygt
og angst selvsagt ikke giver et godt grundlag for at løse sine
arbejdsopgaver. De stadigt mere komplekse udfordringer i
organisationerne kræver, at vi prøver os frem på en kvalificeret og
systematisk måde. Når vi skal lykkes med dette sammen, kræver det
psykologisk tryghed. Denne antologi præsenterer psykologisk
tryghed i blandt andet ledelses- og professionsmæssige kontekster.
Bogens kapitler udbreder forskningsbaseret og -informeret viden om
begrebet psykologisk tryghed. Kapitlerne rummer perspektiver på, hvad
man skal være opmærksom på, når man arbejder med at bringe psykologisk
tryghed i spil i virksomheder og organisationer. De giver blik for
udvalgte perspektiver på, hvad psykologisk tryghed kan handle om og
bidrage til. Perspektiver på psykologisk tryghed henvender sig
til ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor og kan
både bruges til at reflektere over egen praksis og i forbindelse med
grund-, efter- og videreuddannelse. Det kan f.eks. være som studerende
på diplom- og masteruddannelse i ledelse, på læreruddannelsen,
pædagoguddannelsen eller sygeplejerskeuddannelsen.