Batzer & co 2019. Hardback, 299 sider. Udgået, men pænt bibliotekseksemplar
SØNDAG, SEPTEMBER 1992. Telefonen ringer tidligt om morgenen i Arvid
Jansens lejlighed på Bjølsen i Oslo. Det er Turid, hans ekskone, hun er
ude af sig selv og har brug for hjælp, men hun ved ikke hvor hun er.
Arvid finder hende ved den nedlagte jernbanestation på Bjørkelangen og
kører hende hjem til rækkehuset på Skjetten, hvor hun har boet med deres
tre piger det sidste år. Inde i huset genkender Arvid intet af det liv
de har haft sammen. Han er som udslettet. I det år der er gået siden
Turid flyttede, har Arvid flakket om fra bar til bar i Oslo centrum,
drukket sig fuld, tjekket damer ud og taget med dem hjem, eller kørt
rundt i Mazdaen, hvor han også tilbringer nætterne når sengen bliver et
umuligt sted. I løbet af denne søndag i september skal han måske finde
svar på hvorfor alting blev som det blev. Vigdis, hans ældste datter,
ser hvad for en mand Arvid egentlig er, og derfor må hun tage afstand
fra ham. Men samtidig er hun også den der har mest brug for ham. Mænd i
min situation er et ømt og skånselsløst portræt af et liv i opløsning.