Kandor 2016. Heftet, 167 sider. Udgået, men pænt, bibliotekseksemplar
En yngre forfatterspire flytter ind i en lurvet taglejlighed i 1930'ernes
London for at udleve sin drøm om at skrive. Fugten driver ned ad
tapetet, og væggene lugter af døde mus, men det er lige, som han vil
have det. Mere end noget andet er han optaget af digteren som myte og
drømmer om at skabe sin egen. Inden længe opdager han, at stedets
tidligere lejer, som også var forfatter, er forsvundet på mystisk vis.
Snart er den navnløse hovedperson indfanget i et sælsomt væv af
historier, som kunne være skrevet af den forsvundne.
M er en
hyldest til støvede antikvariater, gamle bøger,magiske ord, fabulerende
fortællelyst, djævelske intriger, litterære mysterier og en kvinde, hvis
navn begynder med M.