Vandkunsten 2010. Hardback, 117 sider. Udgået, men pænt bibliotekseksemplar
To børnehjemsbørn, den pukkelryggede Gloster og den evnesvage
Bakhatov, bliver venner på et børnehjem for handikappede børn og følges
ad videre i livet. For at overleve hån, spot og alskens fornedrelser,
udvikler de sammen et magisk ritual, som hvis det overholdes til punkt
og prikke holder verdens ondskab for døren. Tiden er overgangen fra
Sovjetunionen til Rusland. De to venners færden videre i
livet stiller deres manglende begreber om lovligt og ulovligt nøgent til
skue. De må selv få tingene til at hænge sammen og finde sig en plads i
en verden af groteske eksistenser, der sjældent vil dem noget egentlig
godt. Som historiens jeg-fortæller åbner Gloster læseren
vejen til et vanvittigt univers midt i en verden af vanvid. Efterhånden
opstår troen hos læseren: Dette kan virkelig være foregået! Den
pukkelryggede pianist er en bog om det virkelige, det groteske og det
virkelig groteske. Mikhail Jelizarov debuterede med denne
roman i 2001 og hører til den sidste af de russiske
forfattergenerationer, som voksede op i det sovjetiske samfund. Han
beskriver en indre moralsk nøgenhed, mørket og uhyggen, som forblev
vanviddets fundament.