Gad 2024. Hardback, 328 sider. Pænt, nyt eksemplar
I Det arktiske hjemland rejser Michael Böss tusindvis af
kilometer over det canadiske Arktis. Rejsen går fra vikingernes
Newfoundland over Baffin Island og Nunavut til Beringsstrædet, og
undervejs fortælles historien om de arktiske folk fra forhistorisk tid
til i dag. Böss følger sporene fra polarforskere, herrnhutere og
hvalfangere og skildrer, hvordan kolonisering, modernisering og
stormagtskonflikter har påvirket samfundet. På godt og ondt. Det enorme
område er ukendt land for mange danskere, men har meget til fælles med
Grønland. Det arktiske hjemland bygger på historiske
skildringer og på Böss' egne møder med fangere og forandringer, med
rensdyr og rettigheder og med sne, selvstændighed og sociale problemer.
Især interesserer forfatteren sig for tiden efter Anden Verdenskrig,
hvor beboerne trods udfordringer med identitet, sprog og smeltende is
stædigt holder fast i Arktis som deres storslåede hjemland.