Hr. Ferdinand 2022. Stor paperback, 515 sider.
Martha Hall Kellys "Blomstrende syrener" er baseret på en virkelig
historie, hvor det under anden verdenskrig lykkedes amerikanske Caroline
Ferriday at hjælpe 72 polske kvinder ud fra Ravensbrück, hvor
nazisterne foretog medicinske forsøg. I "Blomstrende syrener" har Martha
Hall Kelly skabt en historie, der tværs over Atlanterhavet sammenbinder
tre kvinders barske oplevelser under anden verdenskrig. I Tyskland
søger den stræbsomme læge Herta Oberheuser arbejde i den tyske stat. Hun
er ung og ser det som en mulig vej frem. Hun indser dog hurtigt hvilken
mandsdomineret verden det er, hun har begivet sig ind i. På den anden
side af Atlanten er Caroline Ferriday nyforelsket. Hun er tidligere
Broadway-skuespillerinde men har nu travlt med sit job i det franske
konsulat i New York. Men da Hitler indtager Polen i 1939 for herefter at
vende sig mod Frankrig ændrer hendes liv sig. Imens må den blot
sekstenårige Kasia Kuzmerick opgive et ubekymrede ungdomsliv til fordel
for den polske modstandsbevægelse. Hun må være opmærksom på hvert et
skridt hun tager, for væggene har ører.