Klim 2013. Hardback, 357 sider. Udgået men pænt bibliotekseksemplar
Kelterens drøm starter i dødscellen, hvor den irske frihedskæmper
Roger Casement venter svar på sin ansøgning om benådning. Det er
afslutningen på et eventyrligt liv, hvor Casement først arbejder sammen
med Henry Morton Stanley på at udbrede civilisationen til hjertet af
Afrika i Belgisk Congo. Siden bliver han udsendt af den engelske
regering for at samle informationer om, hvordan de indfødte stammer
langs Congofloden forbløder endnu hurtigere end de gummitræer, der få
hjulene til at rulle i Europas industrialisering. Roger Casements næste
store opgave bliver en tilsvarende rapport om kautsjukudvindingen og den
grusomme udnyttelse af indianerne i Amazonas. Med sine omfattende
udredninger lykkes det Casement ene mand at ændre disse sorte kapitler i
europæisk historie. Diplomaten Casement
blev hyldet som en helt i England og adlet, men samtiden kunne ikke
tilgive ham hans seksuelle orientering og heller ikke hans kamp for irsk
selvstændighed, der bliver en del af den første verdenskrig. I
Kelterens drøm har Mario Vargas Llosa
flettet Roger Casements modsætningsfyldte liv sammen med den lige så
komplekse udvikling i europæisk industrialisering til en stort anlagt
romanbiografi. Mario Vargas Llosa fik Nobelprisen i litteratur i 2010.