Gyldendals Bogklubber 2005. Heftet, 379 sider.
Forfatteren modtog nobelprisen i litteratur i 2010.
'Velgøreren'.
Sådan blev han kaldt, Rafael Leonidas Trujillo, som i 1930 ved et kup
tog magten i Den Dominikanske Republik og fastholdt den i et brutalt
jerngreb, indtil han blev myrdet af højtstående officerer i 1961.
Romanen foregår i tiden omkring hans død – suppleret med erindringsglimt
fra årene forud.
Dramaet udspilles på flere planer: i præsidentpaladset, blandt
oprørerne, i gadelivet. Og fortællevinklen skifter tilsvarende:
Trujillos egne overvejelser væves sammen med de menneskers, som
konspirerer imod ham. Og endelig er der advokaten Urania, som er vendt
tilbage fra en succesrig karriere i USA for at gøre et regnskab fra
fortiden op. Hendes far var en af Trujillos ministre, som faldt i unåde
og forsøgte at blødgøre Velgøreren ved at ofre sin fjortenårige datter.
Det var nemlig almindeligt, at Trujillos nærmeste medarbejdere stillede
koner, elskerinder og endda mindreårige børn til chefens rådighed.
Bogen har vakt stor opstandelse og er blevet en bestseller i de
latinamerikanske lande på grund af sin stærke handling og sit fængslende
portræt af magtens væsen.