Rosinante 2019. Hardback med smudsomslag, 430 sider.
Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda
og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet.
Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted
hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og
følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest
og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra
SS-hovedkvarteret på Hotel d'Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun
ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale,
kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af
hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt
kærlighed.