Gyldendal 2024. Heftet, 431 sider
NY BOG (IKKE ANTIKVARISK)
Som efterfølgeren til den slægtshistoriske succes Kvinderne fra Thy, er der med Søstrene fra Thy lagt op til flere spændende historier fra egnen. Denne gang er vi dog ikke kun i Thy. Maria Helleberg opnåede stor succes med Kvinderne fra Thy, som tilbragte mange uger på Bog & idés bestsellerliste. Og nu er hun altså aktuel med fortsættelsen.
Oldemoren Mariane er lagt i graven, og Marie Dusines børn er ved at finde fodfæste i et København præget af Anden Verdenskrig. Alle Marie Dusines døtre er på vej ud i den store verden. De er eksporteret til København, som syder af liv og synd. PH, Josephine Baker, barer og ugifte mænd. Alt kan gå galt. Da lille Gerda lander i København i april 1940, har hun endnu ikke set levende billeder fra byen. Men hun er ikke alene. Brødre og søstre fra Thy udvandrer og indhenter skrækkelige erfaringer. Midt under besættelsen bliver smukke Esther involveret i et passioneret forhold til den helt forkerte mand. Og så er der frihedskæmperne, der holder til på Heidelberg-baren. For slet ikke at tale om SS-officerer, værnemagere, jøder og forbyttede børn.
Maria Helleberg er en anerkendt forfatter, som har skrevet bøger i mere end 30 år. Hun er bl.a. andet forfatter til Kvinder der forandrede verden, men nu vender hun altså endnu engang blikket mod kvinderne i hendes egen slægt.