Syddansk Universitetsforlag 2016. Heftet, 432 sider. Udgået, men pænt bibliotekseksemplar.  
Denne bog handler om populærmusikkultur i Danmark siden 2000. Om den 
myriade af genrer, stilarter, moder og konkrete musikudgivelser, 
-optrædener og -oplevelser, som udgør populærmusikkens vidtstrakte og 
brogede felt. Om de fans, artister, pladeselskaber, festivaler, 
koncertbegivenheder, sportskampe, uddannelsesinstitutioner, 
musikpolitiske og mediemæssige tiltag med meget mere, som tegner 
populærmusikkens kultur. Og om de ændrede betingelser for 
musikfrembringelse og -forbrug bragt til veje af globalisering og den 
digitale musikrevolution.Bogen fokuserer på en række 
aspekter af periodens rap, pop, rock, metal, verdensmusik og electronica
 – ikke blot på kunstnerne og deres tekster, produktioner, udgivelser og
 optrædener, men også på alt det, der udspiller sig rundt om kunstnerne,
 dvs. fankulturerne, pladeselskaberne, festivalerne, 
koncertbegivenhederne, talentudviklingen med mere. Bogens tilgang til 
emnet er interdisciplinær, og bidragyderne kommer fra så forskellige fag
 og forskningsfelter som musikvidenskab, antropologi, pædagogisk 
filosofi samt køns-, litteratur-, design- og kommunikationsforskning.