Escho 2022. Heftet, 192 sider.
NY BOG (IKKE ANTIKVARISK)
Den amerikanske forfatterinde Louisa May Alcott (1832-1888) er i mest
kendt for at have skrevet den udødelige klassiker Little
Women(da. Pigebørn) fra 1869, der endnu engang er blevet genindspillet
til det store lærred. Men Alcott skrev også "sensationsromaner" eller
"Blood and Thunder tales", som hun selv kaldte dem. Hovedværket blandt
disse er den psykologiske spændingsroman Bag en maske eller en kvindes
magt, der udkom i1866underder pseudonymet A. M. Barnard som en ugentlig
føljetonhistorie i avisen Flag of Our Union. Selvom Bag en maske er en
af Alcotts mindre kendte værker, er det stadig en vigtig litterær
perle i hendes samlede oeuvre, der fortjener at blive læst i en ny dansk
oversættelse. For i den korte fortælling gemmer der sig en roman om
romantik, magtspil og seksuelle intriger, som samtidig kan betragtes som
et direkte angreb på tidens opfattelse af klasseforhold og kønsroller.
Romanen
omhandler den unge, fascinerende Jean Muir, der ansættes som guvernante
hos overklassefamilien Coventry. Jean Muir er en mislykket
skuespillerinde, hvis scenekarriere i Frankrig er et overstået kapitel,
på grund af hendes falmende ynde – selvom hun kun er 30 år. Men med sine
skuespillerevner og forståelse for selvpræsentationens kraft får hun,
forklædt med både paryk og falske tænder, hele huset til at falde i
svime over hendes yndige og smittende væsen. Snart kæmper samtlige af
husets mænd om hendes gunst og der går ikke lang tid før
mestermanipulatoren Jean Muir har fået spillet alle beboere ud mod
hinanden. Et nervepirrende magtspil udfolder sig, hvor det bliver
sværere og sværere at gennemskue, om Jane Muir er romanens heltinde
eller skruppelløse skurk.
Bag en maske er andet bind i
serien Udenlandsk fugl, der fokuserer på oversættelser af kvindelige
forfatteres horrorlitteratur og dens mange afarter fra perioden
1880-1940. I serien er udkommet Charlotte Perkins Gilmans Det gule
tapet, der har fået stor omtale og fem stjerner i både Berlingske og
Politiken. Seriens ønske er at bringe de kvindelige horrorforfattere
frem i lyset og ændre på den gængse forestilling om, at der ikke fandtes
kvindelige forfattere inden for genren, hvilket har vist sig at være
ganske forkert. Serien afspejler samtidens interesse dels for
feministisk litteratur og dels for en revurdering af genrelitteraturen. Romanen er oversat og med efterord af Hans Peter Madsen