Gutkind 2023. Stor paperback, 574 sider
De to brødre Jakob og Thomas Brinch vokser op i efterkrigens Vejle.
Efter afsløringen af en familiehemmelighed udvikler de to brødre et
voldsomt uvenskab, der følger dem til København. Her lever Thomas det
vilde liv, mens Jakob forelsker sig i den ældre revolutionære Berit og
selv lever et beskyttet, stilfærdigt liv. I Danmark bygger
ungdommen nye samfund i Thy og på Christiania, flytter i kollektiv,
demonstrerer og slås for fred og ligeberettigelse i verden. For nogle
løber oprøret løbsk – og de bliver ikke samlet op. For andre ender det i
trygge positioner med succes i tilværelsen. I slægtens hus på Fanø
mødes de to brødres morfar, Erling Brinch, med to mænd fra fortiden.
Derefter ændrer hele familiens liv sig afgørende … Det er de
oprørske der svigter er anden del af den populære romantrilogi om
familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i
dag.