Modtryk 2012. Hardback, 468 sider
Bäckström-serien #5
Legendariske Lars Martin Johansson, der i sine velmagtsdage var chef for
Rigskriminalpolitiet, er taget til Stockholm for at ordne nogle
ærinder. På vej tilbage tager han en afstikker til Sveriges bedste
pølsevogn. For hvem orker at køre på tom mave? Da Johansson vågner tre dage senere, ligger han på intensiv afdeling og
har overlevet en blodprop i hjernen.
Her hører han om et 25 år gammelt, uopklaret mord på en 9-årig pige.
Johanssons politiinstinkter vækkes til live, og han indleder sin egen
efterforskning fra sygesengen. Med hjælp både fra sin bedste ven og
gamle kollega, Bo Jarnebring, Matilda fra den private hjemmepleje og
Max, et russisk børnehjemsbarn i 100-kilosklassen, er Johansson fast
besluttet på, at retfærdigheden skal ske fyldest. Han aner, at det kan
blive hans sidste sag.