Gads Forlag 2022. Halvlærred, 295 sider. Som ny
I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og
Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde
bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til
Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den
Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie. Under
Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale
stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge.
Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme.
Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i
1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til
medkonge. Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første
samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om
Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte
historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne
skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være
udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede
det danske rige.
Danmark blev større under Valdemar og hans
sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og
England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og
brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.