Lars Christensen: Frederik 3. Fra afmagt til enevælde

Frederik 3. kan med rette betegnes som Danmarks solkonge. Men hvem var denne gådefulde, indadvendte og videbegærlige konge? Ph.d. Lars Christensen udfolder Frederik 3.s personlighed i den første egentlige biografi i 200 år om Christian 4. søn, som slægtede sin far så lidt på. Frederik levede fra 1609 til 1670 og var ikke født til at være konge. Da hans storebror, prins Christian, døde i 1647, blev Frederik kørt i stilling som tronfølger til Danmark-Norge. Historien om Frederik 3. er således historien om en konge, der i første omgang slet ikke var udset til denne post. Det er også historien om, hvordan denne "grimme ælling" voksede sig stor og imponerende – og endte med at gribe magten som enevældig konge i 1660 efter et speget politisk spil. Bogens tese er, at kongen ikke havde en klar plan på forhånd, men på eminent opportunistisk vis udnyttede de muligheder, der opstod, med hjælp fra nogle få trofaste mænd. Kongeloven af 1665 er den eneste nedskrevne europæiske forfatning for et enevældigt styre. Bagtæppet for Frederik 3.s liv og levned er udviklingen i Europa i 1600-tallet, hvor en stribe lande bevægede sig mod absolutistisk styre. Danmark-Norge kom her til at være selve mønsterlandet. Sideløbende blev statsmagterne generelt styrket. Bogen undersøger også kongens familie og personlighed ud fra tilgængelige historiske kilder. Hovedvægten ligger på Frederik 3.s politiske virke i en tid præget af store krige og usikre alliancer i Europa. "Frederik 3." tegner et levende portræt af en dansk konge, der i en europæisk brydningstid via en pragmatisk tilgang opnåede tæt på fuldkommen magt.