Byens forlag 2022. Heftet, 267 sider. Pænt, ulæst eksemplar
Kvinderne i parken står der næsten hver dag. Med deres
efterfødselsudposninger laver de træningsøvelser, nogle gange med
stofbleer viklet om de vågne børn, så de kan hejses op og ned langs
hofterne.
Stakkels små kettlebellbabyer, tænker
fortælleren foragtfuldt fra bænken. Selv foretrak hun at pulstræne
gennem endeløse barnevognsture i Københavns gader, altid sulten, indtil
sulten gnavede så meget, at hun måtte søge læ i et buskads med brune
bagerposer. Vi legede gemmeleg med verden er
en roman om at overgå til moderskabet i følge med en maskeret
spise-forstyrrelse. Det er fortællingen om en kvindes vandringer rundt
om sin fire-årige søn i lejlighedens snævre rum og sommetider ud i byen,
hvor synene i gaderne blander sig med erindringer om en tid, hvor
kroppen gennemgik drastiske forandringer. Forandringer, som trænger i
baggrunden, efterhånden som barnets tilkomst åbner sprækker til
katastrofer, der er større end hende selv.