Byens Forlag 2024. Heftet, 114 sider. Pænt, ulæst eksemplar
Mathias forstår ikke sine jævnaldrende. De vil høre hiphop, han er til
Black Sabbath. De scroller på deres iPhones, han spiller Snake på sin
Nokia. Nu er han droppet ud af gymnasiet, selvom hans karakterer var
gode. Kæresten er også skredet. Hun kan ikke være sammen med en, der er
så ligeglad med det hele.
Han får et job på en fabrik
om natten. Her møder han Abel, en fascinerende, lidt ældre fyr, der
introducerer ham til "destruktion". Snart slår Mathias løs på alskens
genstande i kontrolleret aggression. I processen konfronteres han af
sine dæmoner, mens fortiden begynder at snige sig ind på ham.
DESTRUKTION
er en fandenivoldsk YA-roman om maskuline fællesskaber, radikal
selvterapi og uforløst vrede. Men først og fremmest er det historien om
en rastløs ung mand med modet til at sige nej og finde sin egen vej.