L&R 2022. Heftet, 320 sider
NY BOG (IKKE ANTIKVARISK)
"Der var engang for længe, længe siden en tid, hvor alle menneskene
levede oppe i himlen og var udødelige. Men så styrtede en mand ned og
avlede en datter med jorden. Deres afkom var meget frugtbart og
overfyldte snart jorden. Da kom der et mægtigt jordskælv, som spaltede
landene i store revner, hvori mange mennesker styrtede ned; fra dem
stammer de underjordiske man kalder ingnerssuit: De store ildboer.Deres
land er gådefuldt og vidunderligt, og kun mennesker, der forstår sig på
skjulte ting, kan komme derind."Første del i serien af myter og sagn,
som polarforsker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af
Grønland.Myter og sagn fra Grønland i perioden 1902-1921 indsamlede
polarforsker Knud Rasmussen myter og sagn fra sine ekspeditioner i
Grønland. Forfatter Jørn Riel har samlet de bedste i seriens fire
bøger.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker.
Han blev født i Ilulissat, der tidligere blev kaldt Jakobshavn og boede
i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på
kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og
gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at
dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive
bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud
Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte
sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter
og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder
af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.