Samlerens Bogklub 2014. Heftet, 398 sider. Læsestribe
Året er 1938. Adolf Hitlers ekspansionspolitik vækker vrede og
beundring, ikke mindst i den såkaldte Onsdagsklubben i Helsingfors – et
uformelt diskussionsforum som består af advokaten Claes Thune og nogle
af hans gamle venner. Thune står ved en korsvej i sit liv. Han er
for nylig blevet skilt fra sin smukke kone Gabi som gennem et stykke tid
har bedraget ham med en af hans bedste venner og nu tilmed har skrevet
en vovet bog med erotiske noveller. Begge dele har fået ham til at
gruble over deres samliv og hans formåen som mand, og de private
problemer gør at han ikke orker at engagere sig i arbejdet på samme måde
som tidligere.
Til alt held har han netop ansat en dygtig kontormedarbejder,
Matilda Wiik. Men fru Wiik føler ikke at hun er særlig dygtig og plages
af minderne fra borgerkrigen og den interneringslejr hun sad i da hun
var 16 år gammel - oplevelser hun har forsøgt at glemme lige siden. En
dag indhenter fortiden hende. Da Onsdagsklubben mødes på advokatkontoret
lyder der en stemme som vækker dårlige/ubehagelige minder til live.