Gyldendal 2022. Heftet, 414 sider. 
Anja Romanova har egentlig nok at få styr på i sit 28-årige liv. En 
forvirrende kærlighedstrekant, en mislykket karrierestart i det russiske
 udenrigsministerium, et kompliceret forhold til sin far og en hverdag i
 et miljø med en heftig alkoholkultur. Men snart har hun også en 
fængselsstraf at afsone: Ti dage i et arresthus i Moskva for at opfordre
 til og deltage i en demonstration mod korruption. I cellen møder
 hun fem vidt forskellige kvindeskæbner. Tilsammen tegner deres 
livshistorier et barskt og mangefacetteret billede af det russiske 
samfund. Et samfund præget af splittelse mellem rig og fattig, 
Putin-tilhængere og systemkritikere, konservative kønsroller og flydende
 identiteter. Med en øm kølighed beretter den russiske forfatter 
Kira Jarmysj om hverdagen i et russisk arresthus og giver et råt og 
ærligt indblik i, hvordan det er at være en ung, frihedssøgende kvinde 
i nutidens Rusland. De utrolige hændelser i kvindecelle 3 er 
hendes første roman og bygger på hendes egne oplevelser med det russiske
 fængselssystem.