Politikens Forlag 2024. Hardback med smudsomslag, 443 sider
Robert
Danius har i syv år siddet fængslet for drabet på en 11-årig dreng, da
nye oplysninger får ham løsladt. Signe Kristiansen og Martin Juncker,
der efterforskede sagen i sin tid, er imidlertid ikke overbeviste om
Danius' uskyld – langt fra – og stik imod chefernes ordrer indleder de i
al hemmelighed en ny efterforskning af manden.Få dage efter Danius' løsladelse forsvinder Asser Larsen. Han er
advokaturchef ved Københavns Politi og en af hovedkræfterne i en
storstilet operation rettet mod den albanske mafia. Juncker og Signes
unge kollega, Nabiha Khalid, bliver sat til at finde ham, og efterhånden
som hun dykker ned i sagen, viser der sig nogle sammenfald. Blandt
andet, at Asser Larsen tidligere i sin karriere har været
forsvarsadvokat for Robert Danius.