Gyldendals Bogklubber 2007. Hardback med smudsomslag, 320 sider. Pænt, ulæst eksemplar
En storslået og farverig skæbnefortælling om to meget forskellige
kvinder, Mariam og Laila, der bringes sammen hos en voldelig tyran af en
ægtemand og sammen må kæmpe for livet. Mariams lod i livet er
lige fra begyndelsen tungt at bære. Som barn af tjenestepigen Nana og
husets rige herre er hun en uønsket datter, der forbitrer sin mors liv,
og i femten år lever de to så godt som isolerede fra samfundet. Mullah
Faizullah kommer ganske vist ofte op til dem på bjerget, og han bliver
Mariams ven og beskytter, og Jalil, hendes far, besøger hende hver
torsdag. Men mener han det, når han siger, at han elsker hende? Det er
en prøve, han skal bestå den dag, Mariam fylder femten år. Sammenlignet
med Mariam er Laila født på livets solside. Ganske vist lægger hendes
mor sig ofte med depressioner over at hendes to sønner slås i
Afghanistans bjerge mod russerne, men den højtelskede far er hendes
støtte, og Tariq, Lailas bedste ven, er altid ved hendes side. En dag
rykker krigen imidlertid ned fra bjergene og ind i Kabul, og
mortergranater begynder at regne fra himlen. Den midaldrende
Mariam og teenagepigen Laila har intet tilfælles, men det får de – ikke
mindst da Taliban vinder krigen og tager magten i landet. Talibanernes
ekstreme kvindefjendskhed skaber de særeste alliancer, og den fattige og
undertrykte Mariam og den kvikke og intelligente Laila er nødt til at
arbejde sammen for at overleve.