Syddansk Universitetsforlag 2025. Hardback, 988 sider
Forholdet mellem den gryende arbejderbevægelse på den ene side og
kristendommen, kirken og præsterne på den anden er kun i meget ringe
grad beskrevet. Det gælder både i partiets forsøg på at skrive sin egen
historie og i de kirkehistoriske værker. Ikke desto mindre var
bevægelsen stærkt optaget af kristendommens 'sædelære' og så Jesus som
et stort forbillede. Ur-kristendommens krav om næstekærlighed,
barmhjertighed, lighed, retfærd og broderskab blev i ikke ringe grad
lignet med den socialisme, som, mente man, kunne realisere, hvad kirken
og dens præster ikke havde evnet. I denne bog udvikler Jørn
Henrik Petersen den tidlige socialdemokratiske arbejderbevægelses
holdning til religion i almindelighed og kristendom i særdeleshed. Det
følges op af detaljerede fremstillinger af, hvordan bevægelsen i
forskellige faser så på kirken og de gejstlige – og de på socialismen og
arbejderbevægelsen. Desuden beskriver bogen den kirkelige
diakoni/filantropi og arbejderbevægelsens syn på denne, ligesom den
gennemgår fire "personsager", der illustrerer samspillet mellem det
etablerede samfund og den fremvoksende socialdemokratiske bevægelse.