L&R 2015. Hardback, 328 sider. Udgået bibliotekseksemplar
Året
er 1873, og Will Andrews opgiver sine universitetsstudier ved Harvard
og drager vestpå. Han ender i Butcher's Crossing, en lille, gudsforladt
flække i Kansas. Butcher's Crossing er fuld af rastløse mænd,
der kun tænker på at tjene hurtige penge og bruge dem lige så hurtigt,
blandt dem Miller. Han og Andrews bliver venner, og Andrews fascineres af Millers historie om
en enorm bisonflok, der kun venter på at blive nedslagtet, godt gemt af
vejen i en smuk dal i Rocky Mountains i Colorado. Andrews lader sig
overtale til at deltage i - og financiere - en ekspedition, der bringer
ham og Miller og to andre mænd langt ind i bjergene, hvor de skal slagte
bisonerne, flå dem og bringe skindet tilbage. Rejsen er
anstrengende og ekstremt krævende for de fire mænd og deres heste, men
da de endelig når frem, er det et sted af paradisisk skønhed og rigdom,
der møder dem. De kaster sig ud i en orgastisk nedslagtning af de
tusindvis af bisoner, og bliver så opslugt af mødet med dyrene, at de
mister al fornemmelse af tid. Netop som de er klar til at rejse tilbage
til Butcher's Crossing med store mængder bisonskind, stopper naturen
dem. Vinteren har sneget sig ind på dem, og de sner inde i bjergene, i
månedsvis. Foråret kommer, og de genoptager hjemrejsen, nedbrudte
af kulde og sult. I Butcher's Crossing finder de en verden, der er
dramatisk forandret, fuldstændig lige som dem selv.