L&R 2017. Stor paperback, 380 sider.
En stor historisk roman om, hvordan en alt for ung dreng blev kastet
hovedkulds ud i et næsten umenneskeligt magtspil, og på trods af alle
odds endte med at blive den nådesløse hersker over det romerske
imperium. I romanen AUGUSTUS genskaber John Williams det romerske
imperium fra Julius Cæsars død frem til Augustus? sidste dage og
fortæller historien om, hvordan Augustus blev magtens centrum, da han
først havde modstået hoffets og Senatets rænkespil og folkets modstand.