Anis 2014. Heftet, 216 sider.
Fortællingen
om Adam og Evas "syndefald" er blevet brugt til at tegne et
modsætningsforhold mellem Gud og menneske og skabe et fastlåst
menneskebillede, med tendens til at tale dårligt om mennesket. I denne
bog argumenteres for en ny balance i gudsforholdet og i synet på
mennesket. Johannes Værge læser de bibelske tekster med friske øjne, inspireres af oldkirkelige
og jødiske fortolkere, af 1600 tals-poeten John Milton, af Dostojevskij
og flere andre, og bogen fremkalder et billede af gudsforholdet og af
menneskets væsen, hvor der bliver plads til den tidlige kristendoms
positive og dynamiske menneskebillede og til en vision om menneskets
fuldendelse: Mennesket er beskadiget ved faldet, men det, som lyser i
Kristus, er sat ind i verden for at helbrede mennesket, bevirke modning
og vækst, så mennesket i sidst ende, i opstandelsen, kan blive sandt
menneske, blive ført til dets dybe bestemmelse som skabt i Guds billede.