BoD 2016. Heftet, 133 sider. Udgået, men pænt bibliotekseksemplar
Det
er med en omfattende viden om Jeppe Aakjærs liv, forfatterskab og dens
virkningshistorie vi i dag udgiver forfatterens første roman "Bondens
Søn". Vi kan ikke slette vores egen viden, men må forsøge at forstå,
hvilke kræfter der drev ham, og hvad der med vore horisonter og nutidige
øjne på romanen kan udledes af godt og ondt, som bidrag til vort liv. Romanens grundelementer er jord og vand som betingelser for det liv -
som opstår med afsæt i forholdet mellem disse to elementer. Vi finder
de samme grundelementer i jødiske, muslimske, hinduistiske, buddhistiske
og gamle primær religiøse tekster samt græsk filosofi. Jorden som det
stabile, det stedbundne og hvor berøring skaber varige spor og støvede
traditioner. Vandet som den golde jords modsætning, det livgivende, det
saftige, det sporløse, det flygtige, det foranderlige og vejen til nye
horisonter. Begge elementer i passende samspil med lyset er forudsætning
for fornyende vitalitet, årstidernes billeder med forårets blomstrende
enge, sommerens nydelse, efterårets høst og vinterens kulde. Men i
'overflod' medfører det rådden-skab, uigennemtrængelige sumpede og
tågede landskaber og nu også byernes stinkende kloakker. Det er med disse jordbundne og saftige billeder i romanen "Bodens
Søn" Jeppe Aakjær sætter sit eget liv ind i litteraturens verden.