Lindhardt og Ringhof 2022. Hardback, 312 sider
Efter sin mors pludselige død kæmper Greta James for at holde sammen på
sig selv og sit drømmeliv som rockstjerne. Da hun oplever et sammenbrud
på scenen, lader hun sig overtale til at tage sin mors plads på et
ugelangt krydstogt til Alaska med sin far, som hun har et kompliceret
forhold til. På krydstogtskibet møder Greta Ben Wilder, en historiker
og forfatter, som også gennemgår en stor livskrise, og som er med på
skibet for at holde et foredrag om sin bog om Jack London. I løbet af
rejsen finder de to hinanden, mens Ben konfronterer sin usikre fremtid,
og Greta leder efter en vej tilbage til musikken og ikke mindst til sin
far.