Thaning og Appel, 2010. Hardback med smudscover, 551 sider.
Bogen fortæller den utrolige – og sande – historie om den kvindelige
kinesiske kunstner, Pan Yuliang, og hendes liv fra kurtisane til
verdensberømt billedkunstner. Som 14-årig bliver den forældreløse
Yuliang solgt af sin opiumsafhængige onkel til et bordel. To år senere
forelsker en ung embedsmand sig i hende og køber hende fri. Som
hans konkubine begynder Yuliang et nyt liv i 1920´ernes Shanghai, og
langsomt får hun og andre øjnene op for hendes talent som kunstner. Men
Kina er under forandring, og Yuliang bliver i sidste ende tvunget til at
vælge mellem sin kunst og sin kærlighed.