Samleren 2011. Heftet, 736 sider. Pænt eksemplar
Jordens børn #6
Et jordskælv udslettede hele Aylas slægt, og hun måtte som ganske lille
pige kæmpe for at overleve i en nådesløs natur. Hun blev optaget i en
klan af neandertalere og oplært af en medicinkvinde, men blev siden
brutalt udstødt af klanen. På egen hånd tæmmede hun en hest,
opfostrede en ulv og tog sig af en hårdt såret rejsende, Jondalar, som
tog hende med til sit folk og gjorde hende til sin mage. Sammen har de
nu fået datteren Jonayla, og Ayla er i træning til at blive Zelandoni,
en spirituel leder og healer. Det er en stor ære, men ikke ufarligt at
blive indviet i naturens og Den Store Moders gåder. Træningen indebærer
en lang rejse til hellige huler, og Ayla må indse, at det sætter
forholdet til Jondalar på prøve og kan komme til at koste store ofre.
Selvom Ayla nu er tilbage blandt et folk, der ligner hende, er hun
alligevel anderledes. Ingen har set en kvinde, der har kunnet tæmme en
ulv og har en så enestående sans for at aflæse naturen. Og ikke alle er
lige begejstrede for den lyse, fremmedartede kvinde – heller ikke
blandt de andre, der ligesom Ayla ønsker at blive Zelandoni.