Jan Kjærstad: Opdageren

Gyldendals Bogklubber 2001. Heftet, 495 sider


OPDAGEREN afslutter Kjærstads store trilogi om Jonas Wergeland. Den berømte tv-producer er løsladt efter flere års fængsel for mordet på sin hustru Magrete. Vi møder ham om bord på skibet Voyager, hvor en gruppe kreative unge er i gang med et projekt, der skal kortlægge Sognefjorden, topografisk, historisk og kulturelt. Om bord er også FORFØRERENs fortæller, den indiske forfatter Kamala Varma, og Wergelands 20-årige datter, Kristin, OPDAGERENs fortæller. Flere af trilogiens nøglepersoner træder frem, bl.a. Rakel, der gav stemme til EROBREREN. Beretningen om Jonas' liv udbygges med nye vinkler og fremfor alt med nye pragtfulde historier. Omstændighederne omkring Magretes død klarlægges. Jonas selv optræder som forfatter. Og på et større plan knyttes forbindelser mellem naturen, landskabet, menneskesindet og kærligheden. Nordisk Råds Litteraturpris 2001

75,00 kr.
pris med moms uden forsendelsesomkostninger