Bogklubben 2003. Hardback, 327 sider. Pæn
Heksenes forsvarere er en historisk reportage, hvor
dokumentariske skildringer kobles med forfatterens ræsonnementer, så
resultatet er en fascinerende og tankevækkende fortælling. I
1600-tallet blev et stort antal kvinder brændt på bålet med støtte i de
gammeltestamentlige love. Det, der begyndte som en lille piges
fantasier, voksede til et stort justitsmord. Men hekseprocesser er ikke
bare en historisk foreteelse, det er blot den historiske scenografi, der
skifter. Guillou går løs på vedtagne sandheder. Han river
den ene mytedannelse efter den anden ned. Han affærdiger teorierne om,
at hekseprocesserne er klassekampbetingede eller en sammensværgelse
blandt mandlige læger mod kloge koner og finder i stedet belæg for, at
de blev drevet frem af præster sammen med en ophedet folkelig opinion. Guillou
viser massehysteriets mekanismer og følger sporene fra heksenes bål
frem til vore dages fortrængte incesterindringer og pædofilisager, hvor
psykologer og psykoterapeuter har overtaget landsbypræsternes rolle.
Konklusionen er ikke opmuntrende: Tilsyneladende har vi intet lært af
historien. Studierne af kildeskrifterne indebærer også et
grundskud mod de psykologer, som hævder at børn ikke kan lyve om
seksuelle ting. De kunne i de i al fald i 1600-tallet og det med en
fantasi, som ikke lader senere tiders fantasyforfattere og
pornofilminstruktører noget efter.