Gyldendal 2009. Heftet, 326 sider. Pæn
Den 9. november 1989 faldt muren mellem Øst- og Vestberlin. Det
markerede symbolsk afslutningen på den kolde krig. Men ingen havde set
det komme, og for mange var muren gennem Berlin blevet en naturlig del
af deres liv.Jan Bo Hansen fortæller om Berlinmurens opførelse
i august 1961, om livet i den delte by, om flugtforsøgene fra øst til
vest og om Murens fald i 1989, hvor hundredetusinder igen pludselig
kunne gense venner og familie, som muren havde afskåret dem fra.
Samtidig handler bogen om det stormagtspolitiske drama, der både
muliggjorde murens tilblivelse og dens fald.Muren er en
fortælling om Europa, om Den Kolde Krig, og om hvordan Berlinmuren
alligevel endte med at blive omdrejningspunktet for en æras afslutning.