Gyldendals Bogklubber 2008. Hardback med smudsomslag, 158 sider.
"Ned til hundene" starter med at en kvinde med en rullekuffert stiger af
bussen et sted på Sjælland. Hun har forladt sin mand og da hun
tilfældigt bliver samlet op af to venlige fremmede, John og Putte,
bliver hun tilbudt at låne deres hjørnesofa. Kvinden med rullekufferten
bliver over otte dage dybt inddraget i John og Puttes tilsyneladende
idylliske verden, der består af nisselandskaber, sandkage, lottokuponer
og cykelture i kedeldragt. Kvinden opdager langsomt hvilken historie den
trygge atmosfære hos John og Putte gemmer på også selvom hun har travlt
med at passe hundene og se på Puttes bror, Ibber, med den glatte
overkrop.