Aschehoug 1965. Paperback, 203 sider
Den 83-årige, verdensberømte amerikanerinde Helen Keller blev knapt to
år gammel totalt døv og blind. Hendes ungdomserindringer fra 1902, der
allerede i 1904, hvor hun blev bachelor of arts, forelå på norsk,
udgives her, tilligemed et udvalg af hendes breve, der viser hendes
stigende beherskelse af sproget. Bogen er et vidnesbyrd om litteraturens
enorme betydning som kontaktmiddel mellem et isoleret menneske og
omverdenen. Hendes kamp for at lære at tale, hendes utrolige studium
(hun måtte have alle forelæsninger stavet lynhurtigt i hånden af sin
hjælperske), hendes møde med kunstens, ikke mindst teatrets og musikkens verden er gribende læsning. Trods sin klippefaste tro på sin '6.«'sans, der på samme tid 'ser, hører og føler', aner hun den pris, hun har
betalt: Hun har næppe i lige så høj grad som nogle af sine skæbnefæller
vundet kampen om identiteten mellem den meddelte og den oplevede
virkelighed